Michelle Carlslund er illustrator og er bedst kendt for sit farverige børneunivers som hun gennem årene har udfoldet på blandt andet plakater til børneværelset, illustrationer til det franske legetøjsbrand, Vilac, og i over 30 børnebøger som er udgivet på mange sprog, blandt andet serien af sansebøger i kæmpe format, Min Meget Store Sansebog.
Her hos Unmute er vi utrolig begejstrede for den illustration Michelle har skabt. Selv siger Michelle om sin ABC plakat:
"I mit arbejde med ABC plakaten har jeg haft fokus på at skabe en illustration, der er spændende at gå på opdagelse i samtidig med at systemet i alfabetet bliver tydeligt. Jeg har gjort mig meget umage med at finde de bedste dyr, så det bliver let at koble bogstavlyden med det skrevne bogstav."
"Jeg synes at det er en perfekt måde at lære
alfabetet på; med øjnene og ørerne på én gang og uden at det er på en
skærm.”
Michelle var hurtig til at sige ja, da Unmute kontaktede hende med henblik på et samarbejde om en utraditionel alfabetplakat.
”Vi elsker at synge derhjemme og jeg synes det var så sjov en ide med det interaktive element i den klassiske ABC plakat, som vi jo ellers kender så godt. Børn elsker jo når man kan trykke på ting og når legetøjet kan sige lyde. Jeg synes at det er en perfekt måde at lære alfabetet på; med øjnene og ørerne på én gang og uden at det er på en skærm"
- Michelle Carlslund
Michelle Carlslund bor på Vesterbro i København med sin mand deres to børn, Cleo på 8 og Otto på 5.
”Det er virkelig en gave at kunne designe til en målgruppe, som jeg kender så godt fra mit eget liv. På den måde er mine børn mine to små prøvekaniner og de elsker at give deres besyv med på mit arbejde og kommer med gode idéer og (nogle gange lidt for) ærlige tilbagemeldinger”.
I kan følge Michelles arbejde på Instagram og
på hendes hjemmeside www.michellecarlslund.com
Instagram: @michellecarlslund | Hjemmeside: www.michellecarlslund.com
Visuel og auditiv stimulering
En ABC-plakat er en klassiker på ethvert børneværelse. Forskning viser, at børn lærer bedst gennem en kombination af visuel og auditiv stimulering, og effekten bliver endnu stærkere, når det sker gennem leg.
Det er ikke uden grund, at LEGO, med sin filosofi om “Læring gennem Leg,” er et af verdens største legetøjsmærker. Unmutes ekstra lag af musik og sang forstærker indlæringen gennem rytme, rim og gentagelse.
Unmutes ABC-plakat med sang skaber den perfekte balance, hvor børnene bliver stimuleret, men uden at blive overstimuleret, som det ofte ses med YouTube-videoer og tegnefilm. Samtidig giver det en god mulighed for at få børnene væk fra skærmen og engagere sig i en mere rolig og kreativ læringsform, som understøtter deres naturlige nysgerrighed og udvikling.
Bag Alma Gades ABC plakat finder du Unmute's ABC-sang. Den afspiller når der trykkes på bunden af rammen og er sunget af Molly Koppel og komponeret af Sune Carlsson Kølster.
Samarbejdet mellem sangerinden Molly Koppel og filmkomponist Sune Kølster har strukket sig over de seneste tolv år, hvor Molly har samarbejdet og sunget i en række kortfilm, spillefilm og tv serier - herunder prisvindende film.
"Derfor var det vigtigt for os, at lave en melodi der kan udfordre en smule mere end den gængse alfabet sang, som de fleste kender."
"Med musikken til denne Unmute, har vi skabt en helt ny ABC-sang. Børn er generelt virkelig musikalske og er super lærenemme, derfor var det vigtigt for os, at lave en melodi der kan udfordre en smule mere end den gængse alfabet sang, som de fleste kender. Netop fordi vi ved, at børn sagtnes kan lære en smule mere komplekse melodier end de tit bliver stillet overfor og samtidig bliver vores alfabet sang, med sin særegne melodi, mere personlig for barnet. Vi har tænkt ind i vores arbejde med musikken, at melodien kan være en del af børneværelset helt fra start. Musikken vil i begyndelsen kunne fungere, som et trygt og underholdende element når det lille barn for eksempel skal skiftes eller lege. Senere i børnehave og skolealderen vil plakaten give anledning til snakke om bogstaver, ord, bevægelse og selvfølgelig sang."